Hvilken fantastisk bog har du senest læst?

Cecilie Linds seneste roman, Bristefærdig. Den handler om en kvinde i trediverne, der efter at have født et barn får det taget fra sig, fordi hospitalet insisterer på, at hun har fået fjernet en tumor og lider af vrangforestillinger. Romanen har en gyseragtig tone helt fra første side, som jeg elskede. Hun rammer noget i hele tematikken om at kæmpe for at holde fast i sin egen sandhed – at insistere på sin oplevelse, når alle andre omkring én kalder én vanvittig – som ramte mig dybt. Kompleksiteten midt i det svulstige, blodige og horroragtige univers taler lige til mit hjerte.

Og så er jeg så heldig, at vi skal optræde sammen på Heartland i år – mig, Cecilie Lind og transpersonen Adam Gosslet. Det glæder jeg mig meget til.

Læser du bøger flere gange?

Jeg burde læse alle gode bøger minimum to gange. Min hukommelse er fragmentarisk og sanselig – jeg husker billeder og stemninger, som sætter sig i kroppen, men har ofte svært ved at genfortælle handlingen efter et stykke tid. Det kan være frustrerende, men jeg har lært at omfavne det og bruge det aktivt i mit eget virke.

Til gengæld har jeg rigtig mange digtsamlinger, som jeg slår op i og læser igen og igen. De er som små opslagsværker for mig – noget jeg vender mig imod, når jeg har brug for en sproglig indsprøjtning eller skal mindes om livets storhed. Det er ikke så afgørende, hvor man starter eller slutter – det fungerer utrolig godt for min associative hjerne. At læse flere af de bøger jeg læser mere end én gang – det er hermed et nyt mål.

Hvordan ser din bogreol ud?

Jeg har for første gang i mit 43-årige liv fået en rigtig bogreol – tidligere lå bøgerne spredt i bunker overalt i lejligheden. Men nu, i mit 43. år, var jeg åbenbart klar. Så det er med stor stolthed, at jeg kan fortælle, at jeg har købt en vaskeægte Ikea-bogreol, som dagligt gør mig meget, meget glad. Næste skridt må være at gå all-in på alfabetisk orden. Men ét skridt ad gangen, ikke?

Giver du bøger videre til andre, når du har læst dem?

Jeg giver ikke mine bøger væk – de er mine venner og livsvidner. Til gengæld elsker jeg at låne bøger ud og få dem hjem igen.

Hvilket forfatterskab vender du altid tilbage til?

Jeg kunne nævne flere, men jeg må sige Suzanne Brøgger. Jeg mødte hende første gang i 2019, da jeg sammen med instruktør og forfatter Liv Helm begyndte arbejdet med en forestilling baseret på hendes forfatterskab. Det blev et vendepunkt for os begge.

Hendes berusende intelligens og jordnære lune, hendes Brøggerske blik, der kan anskue selv de mest forfærdelige hændelser med et djævelsk blik – alt sammen rammer mig stadig dybt. Hun nægter at lade sig indfange af de snævre kasser, man altid har forsøgt at putte hende i. Hun er videre.

Vi er meget, meget heldige at have en forfatter som Suzanne Brøgger – og hendes bøger har jeg læst igen og igen, uden at blive træt af dem.

Hvad er den næste bog, du skal læse?

Uh, der er mange bøger, der ligger og venter! Men de næste, jeg kaster mig over – som har ventet længe nok nu – er Helle Helles Hey Hafni og Maren Uthaugs 88%.

Helle Helle har den der helt særlige evne til at indfange hverdagens små øjeblikke med kirurgisk præcision og vidunderligt underspillet humor. Maren Uthaug har også sit helt eget blik på det menneskelige og beskriver det både mørkt og sjovt på én gang – hvilket jeg elsker.

Jeg glæder mig til at dykke ned i dem begge – og til alle de andre bøger, der står i kø bagefter.

Fordelen ved at have en bogreol er jo, at man rent faktisk kan se alle sine bøger og blive mindet om, hvor mange historier der bare står og venter på at blive læst. Som Suzanne Brøgger siger: "Hvis ikke nu, hvornår så?"