:quality(80))
Xi Jinping
Den første internationale biografi om en af verdens mest magtfulde mænd, Kinas præsident.
"En bog, man bliver klog af" - Politiken
Vil man forstå Kina, må man også kende Xi Jinping.
I Xi Jinping – Verdens mest magtfulde mand folder de to anerkendte journalister og forfattere Stefan Aust og Adrian Geiges den historie ud, som den kinesiske autokrat ellers gør alt for at holde skjult.
Kina virker ustoppelig, og det samme gør landets leder, Xi Jinping.
Som generalsekretær for det kinesiske kommunistparti og præsident for Kina kommanderer han over 1,4 milliarder mennesker.
Hvem er Xi Jinping, og hvad vil han egentlig? Forynge Kina og bringe økonomisk velstand til hele landets befolkning? Udfordre amerikansk overherredømme og gøre Kina til verdensdominerende magt?
Xi Jinpings officielle biografi er velkendt i Kina, men i denne biografi optrevler Stefan Aust og Adrian Geiges den ellers omhyggeligt skjulte historie om Xi Jinpings liv og karriere. Fra hans tidlige barndom over opstigningen i partiet til hans nuværende position på magtens højeste tinde. Kort sagt: Hans vej til at blive den mest magtfulde mand i verden.
Xi Jinping – Verdens mest magtfulde mand er oversat til dansk af Morten Visby.
Udgivelsesdato: 6. februar 2023.
Anmeldelser
Politiken
"Det er en bog, man bliver klog af. Men som også vækker bekymring, når forfatterne, der er både grundige og velargumenterede, slutter: »Økonomiske problemer kan få Xi til at rette aggressionen udad og forstærke nationalismen. Der er ingen i kredsen omkring Xi, der tør modsige ham. Deri ligger en stor fare«."
- Lars Hedebo Olsen
Weekendavisen
"Anbefalelsesværdig"
- Anna Libak
Jyllands-Posten
"Giver et interessant – og rystende – indblik i, hvordan Kina af i dag fungerer ... Veldrejet."
- Jørn Mikkelsen
Dansk BiblioteksCenter
"Velskrevet biografi, der giver et billede af en leder og et land, som på trods af den store betydning er ukendt for mange. Sammenhængen med den historiske fortælling og virkeligheden forsøges nuanceret og belyst i denne vigtige biografi."
- Martin Minka Jensen / lektørudtalelse