Cover af udgivelsen Min fine ven

Min fine ven

En hyldest til venskaber – de korte, de livslange, de dybe, de sjove og de mere komplicerede.

Giv den i gave til din BFF eller til dig selv.

Nogle venner er den familie, man selv vælger, andre sejler man bare kajak eller udveksler strikkeopskrifter med. Nogle betyder det hele i en bestemt fase, andre bor for altid i hjertet.

Min fine ven er en brugsbog, en gavebog og en refleksionsbog. Første del udfyldes af dine venner, i anden del kan du selv reflektere over dine venskaber. De venner, du griner med, dem du danser grimt med, dem du skændes med så det brager, og dem du ringer til, når det hele brænder på.

Bogen er krydret med kortere tekster, citater og selvfølgelig Line Jensens elskede illustrationer.

Udgivelsesdato: 2. februar 2024

Forfatterinterview: Line Jensen om 'Min fine ven'

"Lortevenner, børnehavevenner, skolevenner, teenagevenner, ungdomsvenner, barselsvenner, skilsmissevenner, nabovenner. Er der flere? Dansevenner? Jeg har ikke nogen dansevenner, men de findes." Se med, når Line Jensen fortæller om Min fine ven . Filmen er produceret af Jonas Schnack Krog.
Forfatterinterview: Line Jensen om 'Min fine ven'


Anmeldelser

Boglivet

"Jeg synes bogen er fuldkommen genial. Vi burde alle hylde venskaber noget mere ... Bogen et spækket med reflektionsmuligheder og muligheder for at sende hilsner til de venner, du er kommer væk fra ... Line Jensen er illustrator, og hendes stil er selvfølgelig helt skarp i bogen, der får de varmeste anbefalinger fra mig."

julie.ottosen

"Det er virkelig en fin lille bog, som sætter tankerne i gang ... Jeg nød virkelig at læse Min fine ven, den har min varmeste anbefaling."

Litteratursiden.dk

"Dette er bogen, man gerne vil give til sine mest skattede venner for at lade dem forstå nogle af de ting, der er svære at få sagt ... Line Jensen skriver nærværende, skarpt og ærligt. Min fine ven er en ufarlig lille sag, fyldt med kærlighed og herlige, genkendelige illustrationer."
- Jette Holmgaard Greibe

Bogblogger.dk

"Jeg synes, det er virkelig fint med fokus på venskaber ... Line Jensens egne illustrationer er med til at sætte den helt rigtige stemning, og hvis man fylder bogen ud, må det være virkelig hyggeligt at finde den frem med mellemrum og reflektere over venskaber og livets gang."
- Mette Bach Lindgaard


Køb 'Min fine ven' hos din foretrukne boghandler


Bog

150 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 2. februar 2024

Omslag: Line Jensen

Format: Indbundet

ISBN: 9788743407447